Ladeboks


Har du brug for en ladeboks til elbil?

Selvom det i praksis er muligt at købe en såkaldt “mormorlader”, der går direkte i stikkontaken – eller alternativt montere en stikprop på sin ladeboks – frarådes det af sikkerhedsmæssige årsager.

De almindelige elinstallationer i husstanden er simpelthen ikke gearede til at yde den effekt, en del elbiler kræver. Det kan resultere i overophedede installationer, der enten bliver beskadigede – eller i værste tilfælde bryder i brand.

Derfor bør du altid få installeret en ladeboks til formålet. Ladeboksen må du gerne selv placere, og du må også gerne selv grave for til ledningsarbejdet, men selve installationen skal ifølge gældende lovgivning udføres af en autoriseret elektriker eller elinstallatør.”